Nye borgere i Kirke Eskilstrup

August 2018

Webredaktøren giver ordet til Rasmus:

Jeg kan naturligvis kun skrive mine egne tanker, så det er selvsagt for egen regning, hvad der står her. Om Katrine er enig I det hele, ved jeg ikke, og med hensyn til Max og Arthur er jeg ikke helt sikker på, de er der, hvor de har gjort sig nogle tanker endnu.

Hvem er vi så?
Vi er Rasmus (mig selv:)) Katrine, min kone, og vores to tvillingedrenge Max og Arthur på seks år.
Vi overtog den gamle stationsbygning i Kirke Eskilstrup den første juli i år og er med andre ord meget nye i byen.

Vi kommer direkte fra Østgrønland, hvor vi har boet de sidste tre år. Katrine er lærer, og jeg er pædagog. Vi arbejdede begge på Tasiilami Alivarpi, der er folkeskolen i Tasiilaq i Grønland.

Jeg skal måske, for jer der ikke ved det, indskyde at, Tasiilaq er den største by på Grønlands Østkyst med omkring 2.000 indbyggere. I kan se på billedet til højre, hvor vi boede.

Hvis nogen skulle have lyst til at høre mere om vores tid i Grønland, så kom endelig forbi en dag og få en kop kaffe.

Hjem til Danmark

Efter tre smukke og hårde år i det kolde nord følte vi, at det var på tide at komme hjem igen. Vi trængte til at se vores familier og venner mere, og modsat var der noget familie der gerne ville se børnebørn og nevøer noget mere.

Hvorfor skulle det så lige blive Kirke Eskilstrup, vi valgte som vores fremtidige bosted?

Først og fremmest skulle vi finde noget arbejde i Danmark. Jeg var så heldig, at jeg rimelig hurtig fandt mit drømmejob i Roskilde, og kort efter fandt Katrine også en fantastisk stilling i Tølløse. Med det på plads skulle vi jo også finde noget at bo i og forholdsvis tæt på vores nye job. Udover beliggenhed, drømte vi om mere plads. I Grønland havde vi lidt under 90 kvadratmeter fordelt på to etager, og før det boede vi i en lejlighed i en almen boligforening tæt på Amagerbro Station.

Vi trængte til at have rum til os og til børnene, og ikke mindst til at kunne invitere gæster uden det blev besværligt. Efter tre år med sne og is trængte vi også til træer og græsplæne, Men hvor finder man et stort, lækkert hus som er i god stand, og med en tilhørende fed have inden for en rimelig kort afstand af vores nye arbejde i Roskilde og Tølløse, og som kan bæres på en lærerløn og en pædagogløn?

Vores held var (er), at en af Katrines veninder, der bor i Hvalsø, havde opdaget, at den gamle stationsbygning i Kirke Eskilstrup var til salg. Efter vi havde set lidt på salgsopstillingen på nettet, bad vi ejendomsmægleren sende os materiale på huset.
Vi havde godt nok familie ude og kigge på huset for os, men hvis jeg skal være helt sandfærdig, tror jeg, at vi begge to allerede havde købt huset inde i vores hoveder, da vi så billederne af det.
Heldigvis meldte vores familie tilbage med lutter gode ting at sige om huset, og med en god fornemmelse af lokalmiljøet da de lige gik en tur I byen.

Så gjorde vi det, man ikke skal gøre, dét som der vist nok står i ordbogen under beskrivelsen af “Snydt”: Vi traf en beslutning om at købe huset ubeset over nettet. Det kan jo ikke bare lige sådan lade sig gøre at tage turen fra Tasiilaq til Kirke Eskilstrup. Vi krydsede fingrene og håbede, vi gjorde det rigtige.

Heldigvis blev vi jo belønnet med et fantastisk hus.

Da vi vidste, vi skulle flytte til Kirke Eskilstrup, skulle vi i gang med at finde ud af at få ungerne meldt ind i skolen, og ellers finde ud af hvad man kunne i byen.

Efter lidt søgen på nettet fandt jeg ud af, at Kirke Eskilstrup har en facebookside, så der meldte jeg mig ind og proklamerede, at nu flyttede vi altså snart til byen. I løbet af ganske kort tid havde vi fået et hav af “Velkommen til”-beskeder, og thumbs-up´s og hjerter. Det var noget af det, der virkelig gjorde, at det kom til at føles som værende meget trygt at træffe så stor en beslutning på så stor afstand. Kirke Eskilstrups borgere virkede så åbne og velkommende på Facebook, og jeg glæder mig meget til at møde jer alle sammen.

Vores drøm med at købe den gamle stationsbygning, var at finde et sted at bo i forhåbentligt de næste mange, mange år – så der skulle være tid nok til at hilse på jer alle.

Rasmus og Katrine med deres to tvillingedrenge Max (bagest) og Arthur (forrest).

Katrine og drengene sidder på deres hundeslæde, som de har taget med fra Grønland.

Det var lige her, Rasmus, Katrine, Arthur og Max boede.