Byens historie

Skrevet i år 2000 af Poul Hansen, Kirke Eskilstrup, tidligere Agerup og gengivet med tilladelse fra lokalhistorisk arkiv.

Klik og se billedarkiv her.

Egnen omkring Kirke Eskilstrup har været befolket langt tilbage i tiden. Mellem år 2500 og 2000 før Kristus menes der at have været bebygget, mens stenalderen havde sin storhedstid. Men senere affolkedes egnen.

Siden blev egnen befolket igen. Man mener, at byer med endelsen -løse er fra ca. år 500 og byer med endelser som -torp, -rup og -strup er fra år 800 til 1100. Fra den tid kan vi regne med, at egnen har været befolket. Hvordan folket har levet, ved vi ikke meget om – det ene århundrede efter det andet er vel gået uden store forandringer.

Det ældste bygningsværk vi har er kirken, der menes at være opført i sidste halvdel af 1100-tallet. Den har hørt til Aastrup siden år 1674 og de havde også kaldsretten. Tårnet er opført i år 1819. Det afløste et trætårn, som nedbrændte. Initialerne MK på vestsiden er Aastrups ejer Marie Kofoed.

Ligkapellet i det sydøstlige hjørne er opført i 1896. Kirkegården har bevaret de gamle grænser mod vest, men er i 1889 udvidet mod syd, i 1915 mod nord og i 1954 mod øst. Kirken har været annekskirke til Soderup, i det mindste siden reformationen.

Gården vest for kirken – Anneksgården – har fra gammel tid været pålagt at have 2 hestebåse til præstens heste og omklædningsrum til præsten. Kirken var omgivet af landsbyens gårde og huse. Oprindeligt var der 6 gårde, men senere er matrikel 1 og 2 lagt sammen. Ligeledes var der nogle huse i landsbyen.

Byens jorder blev udskiftet i 1789. Byen hørte til Aastrup, dog blev matrikel 1 og 2 i 1789 opført som universitets gods.

Ved den første folketælling i 1787 var der 11 familier – de 5 på gårdene og de 6 i husene. I alt var der 49 indbyggere.

Folketællingen i 1801 : 65 personer
1834 : 91 –
1845 : 82 –
1855 : 71 –
1860 : 83 –
1880 : 76 –
1890 : 71 –
1901 : 75 –

Igennem det meste af 1800-tallet var alle gårdene slægtsgårde, så i det meste af århundredet afløste det ene slægtled det andet. Det samme gjaldt for flere af husene.

I 1900-tallet er de fleste kommet ude fra, så af de 14 familier, der var her i år 1900, er der kun én der har efterkommere her i dag.

Udviklingen i Kirke Eskilstrup kom efter at Høng-Tølløse Jernbane blev åbnet den 23. december 1901.

Samme år blev hotellet (Borgergade 23) og købmandsgården (Stationsvej 7) samt de første huse bygget.
I 1908 kom en telefoncentral
– 1921 kom elektriciteten
– 1926 kom Sparekassen (nedlagt i 1982)
– 1929 kom gadebelysningen
– 1934 kom alderdomshjemmet (nedlagt i 1989)

Ligeledes kom der handlende og håndværkere til, så der i 1939 var:

– 5 købmænd (af disse handlede 1 også med foderstoffer og brændsel og 1 anden havde slagtervarer)
– 1 bog- og papirhandel
– 1 slagtermester
– 1 murermester
– 1 tømrermester
– 1 snedkermester
– 1 sadelmager
– 1 skomager
– 1 skræddermester med manufakturhandel
– 1 malermester
– 1 smedemester
– 1 mekaniker
– 2 cykelreparatører
– 1 gartner
– 2 lastbilvognmænd
– 1 taxabil
– 1 sparekasse
– 1 barber- og frisør
– 1 damefrisør
– 1 brødudsalg og konditori
– 1 urmager

(Fortegnelsen er i overensstemmelse med Borgerforeningens medlemsprotokol).

I 1932 fik kommunen en gave på kr. 32.000 til opførelse af et alderdomshjem. Giveren var en af sognets foregangsmænd, Kristen Kristensen. På hans slægtsgård i Stestrup var der samlet en større formue. I sognerådet var der enighed om at få alderdomshjemmet bygget og der var også enighed om beliggenheden.

I 1934 var det færdigt. De samlede udgifter til byggegrund, byggeri og inventar var ca. kr. 72.000. Der var plads til 24 beboere, en bolig til økonomaen og et sognerådslokale.

I 1976 opført man en tilbygning med bl.a. sal og bolig til bestyrerparret og der blev installeret elevator.

I 1989 blev alderdomshjemmet nedlagt. Nu er der bibliotek (red. nedlagt umiddelbart efter kommunesammenlægningen i 2007), mens en kostskole har lejet det øvrige.

I sommeren 1923 gav Cirkus Benneweis en forestilling i Kirke Eskilstrup. Her blev man opmærksom på, at hotellet rådede over en stald (red. nu det nedbrændte hus på Borgergade 31), hvor der var plads til de ca. 25 heste, som cirkus havde. Da sæsonen var forbi i oktober lejede man rejseladen og en stald. Her havde man så vinterkvarter i 2 vintre: 1923/24 og 1924/25. Hestene kunne være i staldene, mens familien boede i beboelsesvognene.

Direktør Ferdinand Benneweis var da ca. 35 år gammel. Han var enestående både som hestedressør og som rytter, så han var den bærende kraft i cirkus. Hans hustru Irene var linedanser og sammen med Ferdinand havde hun dresserede hunde.

Irene havde administrationen af cirkus, da Ferdinand hverken kunne læse eller skrive.

Sønnen Eli Benneweis var en plejesøn og han var da de kom til Kirke Eskilstrup 12- 13 år. De 2 vintre gik han i Stestrup Skole hos lærer Høg. Det var den eneste skolegang Eli fik. Ingen tænkte dengang, at han skulle blive Danmarks cirkuskonge.